Spar 25% på ALLE covers og skærmbeskyttere!

inCover.dk og samarbejdspartnere

inCover samarbejder med, og forhandler produkter fra, en lang række af partnere og producenter, der leverer de bedste produkter indenfor hver deres branche.

Apple Apple Logo

Apple blev for alvor kendt hos den brede befolkning da de introducerede den første iPhone i 2007. Sidenhen har de årligt udsendt en forbedret iPhone, der gang på gang har slået alle salgsrekorder. Aple har fået ry for at skubbe grænserne for designet af smartphones,og gik fra den første iPhone med runde hjørner i aluminium til iPhone 3G og 3GS der med polykarbonat bagside i hvid og sort tog det danske marked med storm. Efterfølgeren iPhone 4 og senere iPhone 4S introducerede et nyt design med en metalramme og næsten identisk for- og bagside i glas, der satte nye standarder for hvordan en telefon kunne se ud, og samtidig introducerede en helt nye og banebrydende skærmtype, i form af Apples Retina skærm, der med et hidtil uset højt antal pixels, gjorde det umuligt for brugeren at skelne de enkelte pixels i skærmen.

Med introduktionen af iPhone 5, ændrede Apple for første gang på skærmstørrelsen fra 3.5" til 4", og introducerede Lightning stikket, der både var mindre, hurtigere og som noget helt nyt, ikke behøvede at blive sat i på en bestemt måde, det kunne simpelthen vende begge veje! Næste udgave af iPhone 5, iPhone 5s, bragte en ny homeknap på banen. Her introducerede Apple TouchID, hvor det nu blev muligt at låse telefonen op med et simpelt fingeraftryk! Sammen med iPhone 5s afveg Apple for første gang fra farverne hvid/sølv og sort/grå som iPhone var blevet produceret i siden iPhone 3G, og introducerede iPhone 5s i en guld udgave, det sparsomme farveudvalg gør at mange efterfølgende køber et cover til deres iPhone 5s, for at sætte et mere personligt præg på deres telefon.

Seneste skud på stammen fra Apple er iPhone 6 der sammen med iPhone 6 Plus, udgør en ny retning for Apple, med større skærme. iPhone 6 har fået en 4.7" skærm, hvor den større iPhone 6 Plus har fået en kæmpe 5.5" skærm, sammen med et helt nyt design hvor fokus er på afrundede hjørner. Dette indebærer blandt andet at skærmens kant runder, hvorfor iPhone 6 og iPhone 6 Plus, ikke har en eneste skarp eller kantet kant! Apple designer utroligt flotte telefoner og iPhone 6 og iPhone 6 Plus er ingen undtagelse, derfor vælger mange at købe et iPhone 6 cover samt en iPhone 6 skærmbeskytter, til at passe ekstra godt på deres dyrebare telefon, og beskytte den mod ridser, skrammer og de dødbringende tab på jorden. Både iPhone 6 og iPhone 6 Plus fåes i sølv, grå og sort. 

Udover at producere den meget populære iPhone producerer Apple også verdens mest populære tablet, nemlig iPad! Siden Steve Jobs introducerede iPad som en magisk internet-enhed, som var tiltænkt at skulle betjenes med den bedste pegeenhed nogensinde: fingeren! Den første iPad blev lancerert på et eksklusivt marked, som Danmark ikke var en del af, og det var derfor først med iPad 2 at danskerne officielt kunne købe en iPad. Apple har siden da langet iPad efter iPad over disken i alverdens butikker. De første to udgaver havde en 9.7" skærm uden Retina teknologi, der blev introduceret i iPad 3, der passende fik tilnavnet "The New iPad". I 2013 introducerede Apple den nye iPad Air, der med en mindre kant, tyndere design og kraftigt reducerede vægt, for alvor startede en lavine i salget af iPad. Den reducerede kant, gør at iPad Airs overflade næsten udelukkende er skærm, og derfor vælger mange at investere i en skærmbeskytter til iPad Air. Det imponerende salg skyldtes til nogen grad også introduktionen af iPad Mini, der med sin mindre 7.9" skærm, udfyldte tomrummet mellem iPhone og iPad, De to seneste udgaver; iPad Air 2 og iPad Mini 3, findes begge i grå, sølv og guld, og har flotte Retina skærme, og i størrelserne 16, 64 og 128GB. iPad Air 2 har som den eneste iPad TouchID sensor, for let oplåsning med fingeraftryk. 

Alle de nyeste enheder fra Apple understøtter den trådløse Bluetooth 4.0 standard, der gør det muligt at anvende alverdens tilbehør til bl.a. iPhone 6 og iPad Air 2. Du kan derfor let få trådløs musik, eller gøre brug af din iPad som hjemmekontor.

Samsung Samsung Logo

Samsung sidder utrolig solidt på smartphone-markedet over hele verden, og opnåede i 2013 en markedsandel på verdensplan på massive 28.9%! Det betyder naturligvis at vores absolut største kategori her på inCover.dk er Samsung telefoner, hvor vi har tilbehør til næsten 100 forskellige Samsung modeller!

Den første Samsung Galax smartphone blev introduceret i 2009, og siden da har Samsung buldret derudaf, med den ene nye model efter hinanden i et næsten sindssygt tempo. Hvor andre producenter som Apple holder sig til en årlig lancering, har samsung månedsvise lanceringer af nye telefoner, og det er kun de absolutte topmodeller der opdateres hvert eller hvert halve år. Samsung er af mange blevet beskyldt for at låne meget fra Apple hvad angår design, men de holder sig til et designsprog og en prissætning som en utrolig stor del af befolkningnen kan forholde sig til, og med et stort kendskab i forbrugerelektronikindustrien, kender mange i forvejen til Samsungs produkter, og føler sig dermed trygge ved at købe deres telefoner. Samsung gør brug af Googles Android styresystem men tilføjer deres eget lag til brugergrænsefladen, og skaber dermed et lettere og mere intuitivt interface for brugeren, hvorfor de har vundet mange brugere på deres tilgang til at tilbyde funktioner i en simpel indpakning.

Specielt Samsungs topmopdelserie Galaxy S har en utrolig stor markedsandel, og er kendt for at være først med nye funktioner, flot design og kraftig indmad. Men hvad er en funktionel telefon uden god beskyttelse eller det rigtige tilbehør? Hos inCover har vi narturligvis alt til din Samsung smartphone fra både skærmbeskyttelse til Samsung Galaxy S5 til smartte covers til Samsung Galaxy S4 Mini. Du finder et stort udvalg hos os, der gør oplevelsen med din Samsung Galaxy endnu vildere!

I de senere år er Samsung gået ind på markedet for tablets med deres Galaxy Tab serie i forskellige størrelser og designs, og vi har selvfølgelig sørget for at følge med, så vi hos inCover også tilbyder lækkert tilbehør i form af Bluetooth højtalere, stande og tastatuer, så du får mest mulig ud af din Galaxy Tab.

HTC HTC Logo

HTC har på mange måder været en pioner indenfor smartphonen som vi kender den i dag. Det hele startede med den første HTC Dream i 2008, der havde en udgave af Android, der på daværende tidspunkt ikke var kendt under navnet Android, men i stedet som Google OS. HTC og Google har i en utrolig lang periode haft et samarbejde, der har betydet at HTC har været de første til at tilbyde nye telefoner med seneste udagve af Google styresystem. HTC har i en lang periode haft et meget 'nørdet' udtryk hvor både styresystem og design har været for dem der gik meget op i at en telefon havde det nyeste nye, og altid kunne opdaterers eller tweakes efter behag. HTC tog en mere forbrugervenlig tilgang med introduktionen af Desire serien, der bragte store flotte skærme på markedet, der virkelig fik iPhone-brugerne til at kigge langt efter de store skærme der nu kunne bruges til at vise film i en fornuftig størrelse. En af de mest populære i denne periode var HTC Desire HD, der med sin store skærm nød godt af det store udvalg af skærmbeskyttere, for at forlænge levetiden på den store, og ofte udsatte, skærm.

Der blev dog for alvor gjort op med 'nørdhende', med introdktionen af den anmelderroste og meget solgte, HTC One. HTC One blev fremstillet i et meget metallisk og industrielt design med en kæmpe skærm, et fantastisk godt kamera og en meget forbedret brugergrænseflade og den kombination gik rent ind hos danskerne. Hos inCover var vi hurtigt ude for at finde de bedste covers til HTC One, da de lynhurtigt blev efterspught af kunder, der have et ønske om at passe ekstra godt på deres telefon. HTC One var så populær at der blev introduceret en lillebror i form af HTC One Mini, der blev utrolig populær at udsmykke, og der blev i den forbindelse fremstillet foreskellige covers i massevis til HTC One Mini.

HTC fulgte HTC One op med efterfølgeren HTC One (M8), der med større skærm og en masse forbedringer også hurtigt blev populær, ikke mindst for dens gode lydkvalitet over Bluetooth, der virkelig kommer til udtryk når den bliver koblet op til en Bluetooth højtaler. Senest har HTC introduceret One (M9) der kommer på markedet i 2015, og allerede nu, er vi hos inCover i fuld gang med igen at være de første til at tilbyde skræddersyet tilbehør, så snart telefonen lander i de danske butikker!

Sony Snoy Mobile Logo

Sony indgik i starten af 2001 et samarbejde med Ericsson om at lave nye mobile enheder. Dette samarbejde kom der et væld af nye telefoner ud af igennem årene, inden Sony købte Ericsson ud af partnerskabet i 2012, og blev et selvstændigt selskab for igenblot at gøre brug af navnet Sony.

Allerede året efter, i 2013, introducerede Sony Xperia Z serien, der skulle blive en milepæl ift. Sonys tilbagevenden til den store smartphone scene. Xperia Z serien var en topmodel med et helt unikt design, og en brugerflade baseret på Andorid, men som på alle måder var smukkere end den traditionelle Android-brugerflade. De ekstra kræfter brugt på dette, kom virkelig Sony til gode, og Xperia Z og den efterfølgende Z1 blev storsællerter! Sammen med Z1 kom også Xperia Z1 Compact, der på magisk vis kunne næsten det samme som storebroderen, men i en langt mindre indpakning. Mange vil mene at det flotte design der præger Z serien ikke skal pakkes væk i et cover, og hos inCover er vi på mange måder forstående over dette, men mange ønsker alligevel at passe ekstra godt på deres telefon med et flot cover, og når det endda er muligt at få et gennemsigtigt, og næsten usynligt, cover til Xperia Z3, hvor er problemet så? 

Ligegyldigt hvilke grunde du har for at have valgt en Sony Xperia og hvilken serie den tilhører, Xperia V, Xperia E eller Xperia Z , så har vi naturligvis et stort udvalg af tilbehør hos inCover der kan forbedre din oplevelse med din Xperia, så du får endnu større glæde af den, end du har fået fra Sonys fabrik.

LG LG Mobile Logo

LG laver et væld af forskellige produkter i kategorien forbrugerelektronik! Det er alt fra vaskemaskiner og køleskabe, til TV og smartphones. LG fik en hård start på tilværelsen i markedet for mobiltelefoner, da deres telefoner brugte et egetudviklet styresystem, der efterlod brugerne meget at ønske, og medførte et langt fra imponerende salg på de første generationer. Men med introduktionen af LG Optimus serien i 2010, fik LG for alvor stablet en serie på benene, der kunne konkurrere med Apple og Samsung. LG har fra starten været meget eksperimenterende med, hvad de valgte at stoppe i deres telefoner ift. nye teknologier. De har bl.a. introduceret 3D skærme i LG Optimus 3D og for nyligt tilføjet en funktion til LG G2 der har opnået stor værdi hos deres kunder; Knock Code. Her kan brugeren slå let på dislpayet for at vække telefonen. Netop denne øgede brug af skærmen har gjort at LG har valgt at bruge et andet materiale til deres skærm, hvorfor mange vælger at købe en skærmbeskytter til LG G2 for at være endnu mere påpasselig. Pga. LG G3s størrelse, er den blevet utrolig populær i forhold til at video, og hos inCover sender vi et stort antal covers til LG G3 afsted med indbygget stand og pung, dette produkt gør hverdagen lettere for en meget stor gruppe mennesker, der altid ønsker at have det vigtigste ved hånden.

Som det næsten har været normen har der med både LG G2 og LG G3 været en 'Mini'-udgave, hvor en neddroslet udgave af topmodellen har fundet vej i en mindre udgave. Mini udgaven har typisk bedre batteri-tid, da de større modeller ofte har så stor computerkraft at de løber tør i løbet af dagen. Vi har lyttet til vores kunder ift. deres behov, og har udvidet sortimentet af interne og eksterne batterier og powerbanks til bl.a. LG G3, så du kan holde liv i din LG smartphone hele dagen, og ikke gå glip af vigtige besker eller opkald - Eller miste muligheden for tjekke scoren de andre Champions League kampe!

Nokia Nokia Lumia Logo

Mange kender Nokia fra de 'gode gamle dage', hvor de introducerede nye telefoner næsten på ugentlig basis. Dengang hvor overgangen fra monokrome displays til først 256 og videre til 4096 farver, inden de displays vi kender i dag med millioner af farver. Nokia havde en lang og sej kamp med at følge med Apple og Samsung da de trådte ind på markedet for smartphones. Inden da var Nokia den ubestridte konge og sad næsten alene på hele markedet. Efter en lang og sej kamp kom Nokia for alvor tilbage på banen med introduktionen af Lumia serien, der sidenhen førte til et opkøb af Nokias mobiltelefon-afdeling fra selveste Microsoft. I dag ser vi Nokia på markedet med et fokus på Windows Phone, og med et væld af smarte farver og funktioner, der kan tiltale enhver.

Nokia bruger meget energi på at lave display med utrolige farver og dybe sortniveauer, hvorfor det giver god mening at mange vælger at beskytte denne flotte skærm ekstra skærmbeskyttelse til eks. Nokia Lumia 630. Microsoft er kendt for at levere bred understøttelse, og det derfor også med glæde at vi hos inCover kan tilbyde et meget stort udvalg af tilbehør til Nokia Lumia serien, og specielt Nokia Lumia 930 har et væld af muligheder når det kommer til tilpasning og ekstra udnyttelse af dens funktioner.

Vi kommer til at se meget til Nokias Lumia serie de kommende år, og vi som altid holder vi hos inCover fingeren på pulsen og sørger for at have covers, beskyttelsesfilm og alverdens ekstraudstyr klar, så snart de nye Nokia Lumia telefoner lander i butikkerne!

Google Google Nexus Logo

Google er verdenskendt for deres søgemaskine, og i 2008 lancerede de deres eget styresystem Android, som en direkte konkurrent til Apples iOS. I starten var det et samarbejde med forskellige partnere (primært HTC), for at få Andorid udbredt så vidt som muligt. i 2010 gjorde Google dog deres eget forsøg med deres egen-brandede Google Nexus One. Telefonen blev fremstillet af HTC, men bar et Google-mærke, og havde en Android-udgave uden producent-modifikationer (også kendt som Vanilla), der indeholdt lige præcis dét Google selv mente en telefon skulle have, på software siden.

Google valgte helt fra starten at døbe udgaverne af Android ud fra slik, og den første offentligt tilgængelige version (2.2) blev kaldt Froyo. Versionerne der siden har fulgt er blevet opkaldt efter så eksotiske ting som Gingerbread, Ice Cream Sandwich og Jelly Bean. 

Det er dog først i de senere år at Googles egne telefoner og tablets har bidt sig fast i det danske marked. Det skete primært med Google Nexus 4 i 2012, der blev produceret af LG, og som med en utrolig flot og levende bagside blev utrolig populær, ikke mindst pga. den meget offensive prissætning. Tilgangen til prissætningen blev også et tema for Google Nexus 5 der blev præsenteret i 2013, under megen virak pga. koblingen til chokoladen KitKat, der havde valgt at bruge markedsføringskroner på at få deres navn på en udgave af det nu utroligt populære styresystem. Google Nexus 4 og Nexus 5 har haft to meget forskellige bagsider i hhv. glas og mat gummi, og mange har valgt at beskytte specielt Nexus 4 med et cover, for at passe på den skrøbelige bagside. Nexus 5 havde med sin store 4.95" allerede fra starte brug for lidt ekstra beskyttelse, da skærmen var passet perfekt til kanten, og derfor let blev udsat for hak i kanterne og dermed knækkede skærme. Dette har betydet et markant salg af skærmbeskyttere til Google Nexus 5, til ejere der i høj grad vil forlænge levetiden på deres telefon.

Sideløbende har Google også introduceret tables i form af tre forskellige størrelser, hvor navnet indikerer skærmstørrelsen i tommer, og hedder derfor Google Nexus 7, Nexus 9 og senere Nexus 10. Du kan finde tilbehør til alle tre enheder her på siden, start blot i menuen til venstre, så er du allerede godt kørende!

Google har senest introduceret Google Nexus 6, der i denne ombæring er blevet produceret af Motorola, og som med sin kæmpe skærm på næsten 6" landede i den nye phablet-kategori, og dermed i høj grad har brug for beskyttelse. Hos inCover har vi altid tilbehør til de nyeste telefoner og Google Nexus 6 er ingen undtagelse! Vi har både covers, skærmbeskyttelse, sportstilbehør og meget, meget mere!